Kompetencer

Da jeg første gang gik på internettet var det ikke gennem en browser, som vi kender i dag. Det var tekstbaseret og man måtte trykke sig frem til næste side på tastaturet. Word Wide Web (www) var lige kommet, men kun få sider var tilgængelige. Det var før Google og Facebook, og Yahoo havde stadig ikke fået deres .com adresse.

Jeg har arbejdet dagligt med udvikling af hjemmeside-løsninger på internettet lige siden – i en periode også som stifter af et filmsite med +55.000 daglige besøg. Jeg har opbygget stor erfaring, bred kompetence og en høj grad af forståelse for kompleksiteten og udfordringerne.

Igennem alle årene har jeg sideløbende arbejdet med hosting. Gennem udvalgte cloud-leverandører og services har jeg i dag ansvaret for hosting og drift af en lang række hjemmesider.

De sidste år er markedsføring på sociale medier også blevet en del af mit arbejdsområde. Både i form af oprettelse og vedligehold af indhold og målrettet marketing via facebook, instagram og nyhedsbrev.

Hovedparten af mine opgaver løser jeg selvstændigt, men i tilfælde af at mine evner ikke slår til, har jeg gennem årene oparbejdet et solidt og kompetent netværk, som jeg har mulighed for at trække på. På den måde er jeg i stand til at levere komplette løsninger på alle niveauer.

Jeg arbejder freelance for web- og reklamebureauer eller direkte for kunden.